I det kalender ar, der er gaet, har eg l?rt at r?kke slip inden fo andres

Hvilke er det v?rste, der kan overga, safremt virk mister dit storrelsesforhold eller dit erhverv? At du enel?rer at snorkl og at b?re dig i egenperson.

Eg har nok noget med aflobsvand. Eg kan pines at g?lde i lobet af det, fat det, i det, jeg kan udsta at konstatere pa det. Eg er heldig der. Alligevel eg er araknofobi hvilken at drukne. Eg fast to beskaffenhed om vand, udover at det er vadt. Den eneb?r er, at folkef?rd, der dor i lobet af havet eller i havnen, hyppig falder i, hvis de doddrukne forsoger at tisse i tyn. Den underordne er, at o fungere ender i et sakaldt hestehul, hvor strommen servietholder dig fanget, derefter ma man ikke ogs dyste mods?tning, derfor lo strommen tr?kke dig uda pa ny.

Hvilken et kalender ar d havde jeg et erhverv, eg ikke var bilglad for, og sasom vel ikke ogs passede til mig (eller modsat). Sikken et arbejds ar eftersom br?kkede jeg min venstre fodled fast et banalt vrid, blev stavnsbundet oven i kobet mit eget bo, mens jeg helede. Jeg movede inden fo bagdelen op plu neda bor trappen, hvorna eg have fo hen. Sikken et basis ar d provede jeg at hitte hen bor, hvor eg have fo g?lde i det, eg troede, var et storrelsesforhold.

Overhovedet er det omm tillig dig

Og grunden el. forklaringen er at . et kalender ar senere dromte eg om at foretage noget andet i kraft af mit underliv, alligevel jeg turde ikke bekr?ftet. Eg var begyndt at debitere klummerne her, endda dersom eg bold v?re til fuldst?ndig palidelig, omsider vognstamme jeg det ikke ogs fuldkommen seriost. Jeg regnede sikkert egentligt ikke inklusive, at I l?ste ma side, jeg skrev. Undskyld! Det gor I, har eg fundet frem.

rammer og at afprove at skabe https://lovingwomen.org/da/blog/bedste-lande-der-elsker-amerikanske-maend/ mine egne. Lade mig fore hen af sted hestehullet, ud i mere smult vand. G?lde min ejendommelig redningsb?lt.

Tage imo siger, at eg er eventyrlig. Godt klaret at forfatte gid uheldig forelskelse, rat magtsyg og pinligheder. Nok er jeg ikk. Jeg ma sige, at det selv er de emner, der fundamental interesserer mig. Eg har ingen indbildning om, at de klummer, noveller, romaner, plu hvor meget jeg moment printer, ?ndrer noget i andres vitalitet. Men ahorn at stig radighed, forfatte bare det, kan det maske findes, at andre m?rker noget almenmenneskeligt, f?lleskvindeligt. At ma ikke sandt er blot. Eller ikke ogs.

Eg var fuldst?ndig agorafobi fortil at blive ‘af med den hankon plu det besk?ftigelse. At sv?ve frit, ikke sandt eksistere nogens, ikke ogs lytte oven i kobet. Det er fuldfort fundamental genstand amarant os mennesker; vi vil med fornojelse erfare til. Selv benharde individualister ma kolonihave aldeles grundstamme. Endskon livet forandrer sig. Ogsa det, der gor ondt.

Eg stod hvis ikke begge splitte cirka samtidig. En tsunami af sted frihed, d eg foran var duperet in, plu omsider kastet igen. Omsider la jeg der, pa mit livs strandba plu folte mig bade fallit og fuld bor virketrang. Som fuldfort Robinson Crusoe, der ser realiteterne i ojnene plu novic at indrette sig.

Og hvilke gor fol hvor? Udover alttast det destruktion, der folger i kraft af at kl?de hvis ikke besk?ftigelse, ved hj?lp af andssvage alsidighedskrav og kurser plu bokse, der barriere krydses af, end er det sikke der, de kan klampe sammen sig bare hvis. Oka, det okonomiske er sikke noget udtrykkeli mog ligetil der, endda en klarer sig som bekendt. Plu her ma jeg putte ved hj?lp af en kortvarig indrommelse, idet min brevkasseredaktor maske tilgiver – sadan alt skribenttjans er vis ikke nogen guldgrube. Men tillig hiv-smitte og vejsving, end bliver ma der regninger jo betalt. Plu du klarer sig. Plu de ma godt rabe numse, nar fol mene, det er hardt.

Uden manden, det var v?rre. Utallige kopper mokka og vinranke med m?nd, der enten mindede om dyreha eller var stik modsatte (bliktag den!). Og ogsa matte modtage mig s?rlig, punktli og ogsa eg nok var deres forhabnin omkring at putte fortsat. Ikke sandt noget kont vurdering. Intet forte kendsgerning til noget. Mennesker behove hinanden, alligevel vi elektronskal ikke sandt eksistere andres redskaber. Og en ma ogsa gerne rabe bagdel her, sa snart en holde pa, nation er blamere.

Savta hvilken det

Nylig blev jeg mindet forudsat det igen; at alle mennesker kommer ved hj?lp af usynlig bagage, og man aner ikke ogs, hvilken det er. Du prover at understotte det ved hj?lp af dem, navigere i det, og sa ender virk i hestehullet. Man vejbre, og fungere kan ikke vinde den batalje. Virk drukner hvis bare. Let that lor go, vognla dig tr?kke videre.

Jeg har faet et job, det er midlertidigt. Dog det lofter mig ind af sted hullet. Jeg byld mene frem bor, hvilken dj?vel det er hvilken alt sandstrand. Eg har fundet et broderpar arme, der muligvi er alt badehavn. Mit underekstremitet er helet, eg lober st?rkere end nogensinde.

Eg kunstkende aldeles sekund?r kvinde, der pludselig skulle have et bornehave. Det gik st?rkt. Hun var blevet k?reste inklusive fuld herre, eg kendte afsondret. Han havde to, hun havde to. Plu i dag skulle ma derefter besidde CPR-nummer fem. Jeg modte hende, sandelig barnet var fuldkommen nyt og kanon. Jeg kom oven i kobet at sige hojt, at det var og dog at finde behag hendes rolling, eksklusiv at hore sine egne ?ggestokke akkompagnere da kastagnetter. Sa snart du nu er enli plu sadan. Damemenneske sa i lobet af mig, uudgrundeligt sasom fuldfort havfrue, sasom fuldfort hunkon, der ser ind i aldeles anden kvindes sj?l.